Massage til kvinder

Massagen forbinder vores psyke og kroppens visdom. Den øger vores kropsbevidsthed og giver velvære i alle kvindelige overgange fra menstruation til menopause, og du er velkommen, uanset hvor du er i livet.

Jeg kombinerer og sammensætter kropsbehandlingen så den passer specielt til dig og dine behov. Behandlingen kan indeholde elementer af dybde, triggerpunkts- og afslappende massage.   

Den afslappende massage giver dyb ro og afspænding. Der arbejdes med specifikke punkter der afstresser og beroliger dit nervesystem. Under massagen frigives hormonet oxytocin som styrker kroppens immunforsvar og din psykiske balance.  

Dybde og triggerpunktsmassage er særlig gavnlig for dig med smerte og spændinger. Ved hjælp af dybe tryk i den infiltrerede muskulatur skabes flow og blodcirkulationen øges. Når det iltede blod flyder frit næres området med infiltration og de ophobede affaldsstoffer forlader kroppen.